Opskrifter

Chiligryde

Tirsdag, 3. december 2013af Redaktion
Lækker gryderet, der får varmen frem i kinderne

Ingredienser til chiligryde

(4 pers.)

600 g bagekartofler
200 g gulerødder
2 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olie
½ spsk. spidskommen
1 tsk. cayennepeber
500 g hakket oksekød
1 rød habanero-chili
1 ds. flåede tomater
230 g kogte kidneybønner
½ spsk. salt
¼ tsk. peber

Tilbehør
Groft brød

Fremgangsmåde til chiligryde

Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i tern. Hak løg og hvidløg og svits dem let i olien. Tilsæt spidskommen og cayennepeber og lad det svitse med i 1 min. Brun kødet af sammen med løg og krydderier. Hak chilien fint og tilsæt den sammen med kartofler, gulerødder, flåede tomater og bønner og lad retten småsimre under låg i 15 min. Smag retten til med salt og peber og servér med groft brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Ølbraiseret svineskank
Kød og brød i stegeso


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop